Musical

Alice i Eventyrland

Kom og se årets musical!

Premiere tirsdag d. 6. marts 2012 kl. 19.30 i Baltoppen.

Alice følger kaninen ind i Eventyrland – og fra da af er intet som det ser ud til at være.

Ballerup Ungdomsskole serverer Alice i Eventyrland med alle de klassiske karakterer, vi alle sammen kender og elsker – men også med et twist, der gør, at der er nye oplevelser til alle.

Musikken er kendte pop-, rock- og reggea-hits, men i eventyrlige versioner.

Og Alice selv? Hun skifter facon hele tiden og møder de skøreste figurer, der nok skal få smilet frem hos hele familien.

Der er masser af flotte kostumer, sjov, pjat, farver og ballade i musicalen.

Men alvoren ligger også i historien om Alice – for hvem bestemmer egentlig, hvornår man er gal eller normal? Og er alle veje virkelig Dronningens veje eller vil det lykkes Alice at finde sin egen vej?

40 unge synger, danser og skuespiller sig igennem stykket – som de har øvet på i minimum 10 timer om ugen siden september 2011. Og så er der vores eminente liveband, der sørger for, at det hele svinger i Eventyrland.

Man ikke kan undgå at blive i godt humør.

Tag hele familien med i Baltoppen til en topprofessionel teateroplevelse, fremført at nogle af Ballerups mest talentfulde unge.

Alice i Eventyrland
Spillested: Baltoppen, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup
Premiere: Tirsdag d. 6. marts 2012
Øvrige spilledage onsdag d. 7. – lørdag d. 10. marts 2012. Alle dage 19.30. Lørdag d. 10. marts desuden 14.30.

Køb billetter fra februar 2012 her på hjemmesiden