At gå på Ballerup Ungdomsskole skal være rart, sjovt og lærerigt


Forord

At være elev på Ballerup Ungdomsskole skal være rart, sjovt og lærerigt. Derfor gør vi løbende alt, hvad vi kan for at skabe et trygt læringsmiljø, der i bredest muligst omfang er fri for mobning og andre psykiske belastninger. De trygge rammer har altid været i fokus og elevernes trivsel altid højt på dagsordenen. Det har bare ikke altid været kommunikeret tydeligt nok ud til nye medarbejdere. Det gør vi noget ved gennem denne Antimobbestrategi, som skal synliggøre vores konkrete tilgang til mobning.


Indledning og definition

Trivsel og fællesskab er centrale ord i vores tilgang til mobning. Specielt i forhold til den forebyggende indsats, men en effektiv indsats mod mobning indeholder både en langsigtet forebyggende strategi og en strategi for konkret handlingsorienteret indgriben. Den indgribende del skal sætte klare rammer for, hvordan den enkelte skal handle, når mobning opstår. Det kræver samarbejde og inddragelse af elevernes perspektiver.

På Ballerup Ungdomsskole vil vi have en kultur, hvor vores elever føler sig trygge og støttede nok til at kunne udtrykke deres behov og følelser. En kultur, hvor de voksne oplever at have handlekompetencer og muligheder for sparring. En kultur, hvor vi samarbejder omkring den enkelte elevs trivsel. En kultur, hvor mobning bliver forebygget med trivsel og taget hånd om med handling.

Mobning opleves individuelt, men foregår i en social kontekst, hvor der kan være mange forskellige versioner af virkeligheden. Derfor skal undervisere og ledere på Ballerup Ungdomsskole have redskaber til at handle ud fra en kobling mellem det individuelle og den sociale kontekst.
 

Målet med Antimobbestrategien

Antimobbestrategien skal give unge og voksne, som færdes på Ballerup Ungdomsskole, en fælles forståelse for, hvordan vi forholder os til og reagerer på mobning. Antimobbestrategien skal således være vores fælles udgangspunkt for det forebyggende arbejde og for konkrete indgreb over for mobning i de tilfælde, det forekommer.

Strategien skal være konkret og handlingsorienteret for de forskellige aktører. Vores succeskriterier for brugen af strategien er, hvorvidt vi har formået at arbejde i retning af følgende:

 

·       Skabe gode og værdige fællesskaber som fundament for udvikling og læring

·       Fremme trivsel og skabe inkluderende fællesskaber og et godt psykisk  
        undervisningsmiljø for eleverne.

·       Skabe fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse dem               
        konstruktivt

·       Holde fokus i klasseværelset på elevernes ressourcer frem for deres mangler

·       Hjælpe unge videre fra fastlåste roller og mønstre til nye muligheder i
        klassefællesskabet, såfremt en utryg stemning opstår

·       Give underviserne brugbare redskaber til at forebygge og håndtere mobning

 

Det bedste middel mod mobning er trygge, tolerante ungefællessskaber. Når der er sammenhold og forståelse for hinanden i en ungegruppe, har mobning svært ved at opstå.
 

"Forebyggelse af mobning handler overordnet om
at skabe en rummelig skolekultur
og et godt undervisningsmiljø"

Citat Mia Malmstrøm

 

Som undervisningsmiljøkonsulent ved DCUM Mia Malmstrøm udtrykker det, så handler forebyggelse af mobning primært om at skabe en rummelig skolekultur og et godt undervisningsmiljø. Eleverne skal med andre ord trives socialt i deres hverdag på Ballerup Ungdomsskole.

Vi har stor respekt for, at hver underviser har sin egen måde at inspirere eleverne på i et trygt forum. Fremover vil vi dog gøre mere for at opfordre den enkelte underviser til at starte en undervisningssæson med at definere spillereglerne for de trygge rammer, som den enkelte elev gerne skal opleve, hver gang de går på et hold på Ballerup Ungdomsskole. Derudover opfordrer vi til at inkludere fællesskabsopbyggende aktiviteter i undervisningen og promovere tolerance som et værdisæt.

Det er op til den enkelte underviser at finde den rigtige form, men vi foreslår, at man følger, eller lader sig inspirere af følgende spørgsmål, som er formuleret af Dansk Center for Undervisningsmiljø:

·        Hvilket hold vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme på holdet
         hver uge?

·        Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?

·        Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?

·        Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?

·        Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?

·        Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?

·        Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?

·        Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?

·        Hvad gør vi, hvis nogen mobber?   

 

Såfremt man som underviser vælger ikke at bruge de foreslåede spørgsmål, bør man tage en overordnet dialog med eleverne koncentreret om emnerne konflikthåndtering, betydningen af fællesskab, positive/negative hierarkier, tryghed, sprog, omgangstone, samarbejdskultur og forskellighed.

Forud for den første undervisningsgang vil nye undervisere have været på et introduktionsmøde, hvor Antimobbestrategien bliver uddybet og konkretiseret med eksempler og forslag.

 

Den anerkendende tilgang som forebyggende indsats

På Ballerup Ungdomsskole har vi altid fokuseret på elevernes potentialer. Metodisk henter vi inspiration fra Appreciative Inquiry, som bl.a. kan skabe en rummelig og tolerant klassekultur ved at fokusere på ressourcerne frem for på manglerne.
Metoden tager udgangspunkt i et anerkendende syn på eleverne og underviserne, og skaber mulighed for at sætte fokus på det, der virker, og det, man ønsker mere af. Hensigten er at øjne andres ressourcer og at styrke den positive gruppedynamik ved at være konkrete og arbejde med det, man gerne vil opnå. Metoden kan også bruges til at ændre konfliktmønstre og negative billeder af sig selv og hinanden.

På Ballerup Ungdomsskole handler det om, at tage udgangspunkt i elevens ståsted og skabe en accept af, at den enkeltes værdi ikke afhænger af, hvorvidt elevens faglige og personlige udviklingsniveau er alderssvarende. Det handler derimod om, at vi sammen skal fordybe og forbedre os inden for det enkelte fag på tværs af aldersgrænser. Succeskriteriet er, at den enkelte elev rykker sig fagligt og socialt uafhængigt af uddannelsessystemets formelle krav og andre elevgruppers sociale normer. 

Underviseren understreger løbende gennem ord og handling, at vi er fælles om at skabe de hyggelige rammer, som gør det til en fornøjelse at komme på Ballerup Ungdomsskole. Dermed ansvarliggøres alle eleverne for klassens trivsel, mens læreren fremstår som dynamo for den gode stemning.

 

 

Håndtering af mobning

Underviserne opfordres altid til at inddrage ledelsen som sparringspartner, hvis de oplever eller hører om mobning på deres hold. Derudover giver denne dialog mellem underviser og ledelse mulighed for at gøre brug af vores omfattende og finmaskede netværk inden for kommunens undervisningsinstitutioner.

Vores erfaring viser, at en kombineret indsats i samarbejde med de skoler, hvor vores elever opholder sig på fuld tid til dagligt, har en langt større langsigtet virkning end, hvis vi forsøger at håndtere problemer som mobning alene. Vores styrke er summen er vores netværk og erfaringer. 

 

Ikke desto mindre har vi en række redskaber, som vi kan videregive til den enkelte underviser. Først og fremmest skal underviseren være meget tydelig og markant i forhold til, at mobning ikke er acceptabelt.

Der skal handles, dels over for de direkte involverede, men også i forhold til holdet. For at dette kan have en gavnlig effekt på et hold, som typisk kun mødes en gang om ugen, er det vigtigt, at det forebyggende arbejde med de fællesskabsfremmende aktiviteter og den løbende fokusering på trivsel og tolerance er på plads.

I samtalen med både den, der bliver mobbet og den, der mobber, er det vigtigt klart at melde ud, at mobning er en uacceptabel adfærd. I forhold til at ændre situationen er det mest hensigtsmæssigt, hvis dette gøres, så ingen af de involverede gøres til syndebukke i fastlåste roller, hvor person og adfærd sammenblandes i en stigmatisering som mobber og offer.

I situationen gælder det om ikke at fordømme, men om at være nysgerrig, åben og undrende for at få de unge til at fortælle om deres oplevelser. Det er underviserens rolle at støtte de implicerede i at sætte ord på et svært emne ved at være nærværende, opmuntrende, lyttende og anerkende de unges oplevelser.
Dels bør situationen tages op på hele holdet for at understrege det fælles ansvar for den trygge stemning, og dels bør underviseren også tale med de direkte involverede.

Her er hvad underviseren bør tilstræbe i samtalen med de direkte involverede:

Samtale med eleven, som oplever at blive mobbet:

·        At udvise empati ved at signalere indlevelse og forståelse, der gør, at den,
         der bliver mobbet, ikke føler sig skyldig, forkert, skamfuld og udstillet

·        At forstå og møde den unge på de behov og følelser, som den unge
         udtrykker

·        At få vendt negativ afmagtstænkning til konstruktiv ressourcetænkning,
         hvor barden unge  bliver styrket i sin evne til at håndtere lignende
         situationer

·        At kortlægge den unges og omgivelsernes handlemuligheder og ressourcer.

 

Samtale med mobberne:

Det overordnede formål med samtalen er, at skabe mulighed for adfærdsændring hos den, der mobber. Ledelsen kommer gerne med konkrete specifikke forslag, men generelt bør man tilstræbe følgende:

·        At lade dem fortælle konkret om mobningssituationerne for at kunne
         analysere, hvad der sker, hvornår det sker, samt hvilke reaktioner og
         følelser, det vækker

·        At blive klogere på hvad der fungerer godt ved at udfolde historier, hvor
         den unge reagerer på acceptable, sociale måder

·        At sætte fokus på den unges egne ressourcer og nye strategier for at kunne
         handle hensigtsmæssigt i de sociale relationer

·        At kortlægge sociale normer, positioner og klassens gruppedynamik med
         fokus på social medansvarlighed og betydningen af at være en del af et
         fællesskab.

·        En konstruktiv samtale, der konkret hjælper de involverede, kigger fremad
         og sætter nye roller, muligheder og ressourcer for den enkelte og
         fællesskabet i spil.

En opfølgning på holdet sikrer, at nye roller og handlemuligheder udfoldes på hele holdfællesskabet. For ikke at udstille sårbare elever unødigt kan en opfølgning på holdet med fordel pege fremad og have fokus på hinandens ressourcer og ønsker for fremtidens holdfællesskab. Her opfordrer vi til, at der bliver lagt vægt på fordelene ved, at alle kan føle sig trygge, således at dette kan bruges som et ideal, alle arbejder hen imod.

 

Forankring

Den konkrete forankring er en løbende indsats med italesættelse af Appreciative Inquiry som det værdisæt, vi arbejder ud fra. Derudover kræver det konkret træning af og løbende dialog med underviserne. Her er tre konkrete tiltag, som vil støtte forankringen:

·        Plakater og flyers, der indeholde sloganet ”Det skal være rart, sjovt og
         lærerigt at gå på Ballerup Ungdomsskole”
.

·        Ledelsen laver forhåndsaftaler om, hvordan man vælger at bruge sit
         netværk i tilfælde af mobning således, at der kan handles hurtigt, hvis
         behovet opstår.

·        Kurser i samtaleteknik, herunder aktiv lytning, situationsanalyse,
         skalaspørgsmål, cirkulære spørgsmål, perspektivering og cirkelsamtale.

 

Revidering

Denne Antimobbestrategi vil blive bearbejdet løbende efter behov. Uanset behov vil den blive gennemgået af ledelsen umiddelbart efter modtagelsen af resultaterne for Den nationale trivselsmåling, samt ved afslutning af hver undervisningssæson, som næste gang er maj 2018.